4 nye kvalifikationer jobsøgende bør mestre

Det kræver som regel mere end et godt CV og jobsamtaleteknikker for at skille sig ud. HEL udvikling hjælper kandidater med at opnå 4 nye kvalifikationer, som kan skille kandidater ud fra mængden som jobsøgende.

Problemanalyse

Tidligere var det nok at imødekomme alle de krav, der blev stillet i jobopslaget – men når der er mange om buddet, og alle er kvalificerede, kræver det mere end blot at matche virksomhedens krav. Som jobsøgende bliver du nød til – fx ved at researche jobbet og arbejdsgiver – at finde frem til hvilken begrundelse/problemtype, der ligger til grund for jobåbningen.

Historiefortælling

De fleste kandidater vil påstå, at de har høj arbejdsmoral eller er gode til at samarbejde med mange forskellige typer mennesker. Men sådanne påstande – om end det er sandt eller ej – adskiller dig ikke fra de andre. Hvis du vil skabe positiv opmærksomhed omkring dig selv til en jobsamtale, må du fortælle en kort men overbevisende historie, som demonstrerer hvordan du arbejder. Sagt på en anden måde, nøjes ikke blot med at sætte ord på, hvad du kan – men fortæl og illustrer det.

Vær målrettet

En af de største fejl man som jobsøgende kan begå er at fremsende en standard ansøgning og et standard CV uanset om man sender til forskellige typer job eller virksomhed. Lige meget hvor god eller uddybende din ansøgning og CV måtte være, er det kun relevant for en potentiel arbejdsgiver, hvis du målretter dem ved at medtage netop de resultater fra hver af dine tidligere jobs, som har relevans for den konkrete stilling, du søger. Opdater og finpuds dit CV så ofte, som det er nødvendigt. Det kræver arbejde og forberedelse, men i sidste ende vil det gøre det lettere for den potentielle arbejdsgiver at se din relevans for jobbet.

Kend din værdi

Ingen vil betale mere for noget end det er værd, så kend din værdi inden du begynder at søge nyt job. Hvis en potentiel arbejdsgiver og du har vidt forskellige forestillinger om, hvad du og din baggrund er værd, så fortsæt med at lede. Vær dog samtidig opmærksom på at når du skifter retning i din karriere, så bliver din værdi ofte lavere indtil du har bevist dit værd.

 
 

 
 Licensed by HEL UDVIKLING HowToWin  V.5.6-16-350198 
› Forside › Outplacement Gruppebaserede forløb  Individuelle forløb  Vore metoder  Outplacement for topledere  › Search & Selection › Stillinger › Karrierecoaching Individuelt forløb  Karriereudvikling – grupper  › Lederudvikling Lederudviklingsprogram  Executive coaching  › Om HEL Udvikling Referencer  Mission og værdier  Hvorfor HEL Udvikling  › Nyhedsarkiv Udnyt apps  De første 90 dage  HEL er en del af OIGP  HEL udvikling fusionerer med HowToWin  4 nye kvalifikationer   Fortrolig med LinkedIn  Udvider i Aarhus  En glad rekrutteringskunde  Outplacement bibliotek  Ny partner i HEL Udvikling  Et effektivt værktøj  HEL Udvikling er den danske partner i OI Global Partners  › Links til jobsøgning